Canal Tours er så vidt vides de første i Danmark og muligvis også verden, som har sat en 100 % batteridrevet passagerbåd i drift, som kan sejle en hel dag på en opladning. Båden vil årligt kunne transportere 25.000 passagerer ud af et samlet passagerantal på 800.000.Båden oplades om natten ved hjælp af grøn strøm og præsenteres under COP 15. DFDS Canal Tours håber dermed, at vi med den nye båd har bygget den sidste dieseldrevne båd. Med den nye båd mindskes partikelforureningen og lydniveauet, og der spares op mod 8.000 liter diesel om året. En grøn virksomhed i et blåt miljø.Daværende Teknik og miljøborgmetser Klaus Bondam udtalte følgende: "Det er jo fantastisk. København er kendt som en grøn og blå by og her har vi virkelig en grøn virksomhed i et blåt miljø. Ikke mindst fordi I mindsker partikelforureningen og lydniveauet, men også fordi I sparer op mod 8.000 liter diesel om året.Samtidigt er I med til at øge parken af eldrevne motorer, der kan oplades med noget af den strøm, vi har tilovers om natten - og for at I ikke skal bruge beskidt kulstrøm til opladningen, så får I altså her den første vindmølleandel af os og stort tillykke med jeres nye båd og KLIMA+ pris!"KLIMA+ er et tilbud fra Grønne Erhverv i Københavns Kommunes til virksomheder, der ønsker at gøre en ekstra indsats på klimaområdet.
Mail: info@stromma.dkTel: 32 66 00 00